Home About Browse Search
Svenska


Leer Jørgensen, Marie, 2011. Brugen af en sansehave ved et plejehjem for ældre med demens : organisatoriske og institutionelle forudsætninger - En implementeringsanalyse. Second cycle, A1E. Alnarp: SLU, Department of Work Science, Business Economics, and Environmental Psychology

[img]
Preview
PDF
13MB

Abstract

Denne selvstændige eksamensopgave er udført som led i kurset Landskapsarkitekturens miljöpsykologi – självständigt arbete, 15hp, (Environmental Psychology in Landscape Architecture - degree thesis) og afslutter magisterprogrammet, Natur, Hälsa och Trädgård:
Landskapsarkitekturens miljöpsykologi på Sveriges Lantbruksuniversiet, Alnarp.

Dette arbejde er blevet til omkring en case, sansehaven på plejehjemmet Søndersøhave, som består af elleve kommunale plejeboliger for ældre med demens i Gentofte. Haven blev indviet i juni 2008. Den er tegnet af gæsteforelæser ved magisterprogrammet landskabsarkitekt, Helle Nebelong.
Gentofte kommune bevilligede i 2007 midler til, at alle kommunens ni plejeboliger for ældre med demens skulle have sansehaver med det formål at forbedre livskvaliteten for kommunens svageste borgere. Søndersøhave var den første have ud af de i alt tre haver, som nåede at blive anlagt inden den globale økonomiske krise blev en realitet i
Gentofte Kommune. De resterende seks planlagte
sansehaver blev sparet væk fra budgettet i 2011.

Casen er interessant fordi, kommunens beslutning om sansehaver er unik indenfor dansk ældreomsorg og særdeles fremsynet i lyset af miljøpsykologisk forskning, som dokumenterer den helende effekt, som naturen har på mennesker. I relation til ældre med demens viser forskning, at ophold i haver i tilknytning til plejeboliger og naturbaserede aktiviteter har en positiv betydning den
mentale og fysiske sundhed. For personalet fungere haver bla. som en buffer for stress og giver positive oplevelser med beboerne og større arbejdsglæde.

I lyset af, at der bliver flere og flere demente danskere, er det derfor særdeles vigtigt at udvikle og bruge natur og haver i plejen i af ældre med demens. Både for at øge beboernes livskvalitet og for at skabe gode arbejdsmiljøer for personalet, der ofte arbejder under stressende og fysisk og psykisk krævende arbejdsforhold.

Opgavens fokusområde er brugen af sansehaven på Søndersøhave. Opgavens formål er undersøge, hvilke institutionelle og organisatoriske forhold i processen med implementering af sansehaven, som har fremmet og hæmmet brugen af sansehaven på Søndersøhave. Hensigten er
1) At samle erfaring, som kan medvirke til at fremme brugen af sansehaven på Søndersøhave og som kan inspirere andre institutioner, som vil øge brugen af deres udearealer til fremme af sundhed og velvære hos brugerne,
2) At samle erfaring, som kan inspirere andre aktører, som vil anlægge succesfulde sundhedsfremmende udearealer i tilknytning til offentlige institutioner.

Foruden litteraturstudier indsamles empiri fra den konkrete case, ved triangulering af følgende kvalitative metoder:

• to fokusgruppeinterviews og gåtur med personalet på Søndersøhave,
• ét fokusgruppeinterview med medarbejdere i det aktiverende team,
• otte semistrukturerede interviews. To med ledelsen på Søndersøhave, et med en politiker og fire med embedsmænd i Gentofte Kommune og et med landskabsarkitekten, Helle
Nebelong,
• ét spontaninterview med weekendpersonale,
• indsamling af skriftligt dokumentationsmateriale under interviews,
• ikke-deltagende observationer på Søndersøhave, to gange i haven og tre gange under forskellige undervisningsforløb
• fototagning.

Den integrerede implementeringsteori, som har sit udspring i politologien, er udgangspunkt for udvikling af en analysemodel for implementeringsanalysen af sansehaven på Søndersøhave. Den integrerede implementeringsteori, den miljøpsykologiske forskning om brugen af udemiljøer til
ældre med demens, samt forskning indenfor trivsel i ældreboligen udgør den teoretiske inspiration til analysen.

Resultat og analyse illustrerer processen for implementering af sansehaven på Søndersøhave og fremviser en række forhold fra den politiske beslutningsproces, den kommunale administrative organisation, Søndersøhave, herunder ledelse, personale, beboere og institutionelle forhold, de fysiske rammer i sansehaven samt de socioøkonomiske og juridiske omgivelser, som har virket
henholdsvis fremmende eller hæmmende på sansehavens brug. Dermed anviser analysen indirekte en række indsatsområder og metoder til fremme af brugen af sansehaven. Dette handler overordnet set om, at der i beslutningsprocessen såvel som under selve implementeringen arbejdes med
integration af haven i institutionen og dens service. En central nøgle til succesfuld brug er, at medarbejderne er motiverede og har kompetencer til at løfte den nye opgave med at bruge sansehaven i dagligdagen.

På denne baggrund udvikles konkrete forslag og ideer med det formål at inspirere aktørerne omkring sansehaven på Søndersøhave i det videre arbejde med at udvikle brugen.

På grundlag af casestudiet udvikles tillige generelle forslag til organisatoriske og institutionelle forhold, som har betydning for succesfuld implementering af sundhedsfremmende udemiljøer i tilknytning til institutioner generelt. Det handler om forslag til hvordan politikformulering og politikdesign kan fremme integrationen af udemiljøet og brugen heraf, forslag til
implementeringsprocessen og forslag til lovgivning og forskning.

Ved at bruge den integrerede implementeringsteori er det lykkedes at udvikle en større forståelse for hvilke organisatoriske og institutionelle forhold, som har betydning for brugen af udearealer i tilknytning plejehjem for ældre med demens, i forhold til det den eksisterende forskning redegør for. Ligeledes er der skabt en forståelse for, hvorledes disse forhold relaterer sig til hinanden.

Det vurderes, at resultater og forslag kan være vejledende for andre aktører involveret i brug og opstart af sundhedsfremmende udearealer i tilknytning til andre institutioner, dog afhængigt af forskelle og ligheder i situationen og konteksten.

Den integrerede implementeringsteori suppleret med miljøpsykologisk forskning om den konkrete brugergruppe, anses derfor for at være relevant til analyser og evalueringer af brugen og integrationen af sundhedsfremmende udemiljøer på konkrete institutioner. Denne viden er feedback til involverede aktører og beslutningstagere, og kan bruges til at fremme brugen af udemiljøer i service og omsorg. Dette teorigrundlag vurderes endvidere generelt at være et relevant
planlægningsredskab i forbindelse med udvikling af sundhedsfremmende udemiljøer til institutioner som metode til sikring succesfuld implementering og dermed optimalt brug af udemiljøer.

Main title:Brugen af en sansehave ved et plejehjem for ældre med demens
Subtitle:organisatoriske og institutionelle forudsætninger - En implementeringsanalyse
Authors:Leer Jørgensen, Marie
Supervisor:Bengtsson, Anna
Examiner:Grahn, Patrik
Series:Självständigt arbete vid LTJ-fakulteten, SLU
Volume/Sequential designation:UNSPECIFIED
Year of Publication:2011
Level and depth descriptor:Second cycle, A1E
Student's programme affiliation:LG001 Nature, Health and Garden - Magister's Programme 60 HEC
Department:(LTJ, LTV) > Department of Work Science, Business Economics, and Environmental Psychology
Keywords:organisering og brug af udearealet i institutioner, sansehaver, sansehaver for ældre med demens, terapihaver, haveterapi, plejebolig, integration af haver på institutioner , implementeringsanalyse
URN:NBN:urn:nbn:se:slu:epsilon-s-904
Permanent URL:
http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:slu:epsilon-s-904
Language:Danish
Deposited On:02 Feb 2012 06:29
Metadata Last Modified:20 Apr 2012 14:24

Repository Staff Only: item control page

Downloads

Downloads per year (since September 2012)

View more statistics

Downloads
Hits